Opgradere ram eller hukommelse i din computer

Sådan opgraderer du ram eller hukommelse i din computer

Vil du opgradere med flere ram i din computer?

Det er ikke dyrt og gør, at din computer kører bedre. Især når du opgraderer til en SSD harddisk. De giver rigtig meget. Arbejder du med grafik, eller gamer du, vil du især mærke stor forskel. Men også selvom du laver almindeligt kontorarbejde, anbefaler vi en opgradering, for at systemet kører bedst muligt.

Inden du går i gang med at finde mere hukommelse, skal du have styr på 4 ting.

  1. Kører du 32 Bit?
  2. Det skal være samme mærke og type
  3. Hvilken ram-type og -hastighed skal du bruge?
  4. Hvor meget ram kan din computer trække?

1. 32 Bit eller 64 Bit.

Hvis dit system kører 32 bit, er din maksimale grænse 3 GB. Så at sætte 4 GB eller mere i ville være tosset. Alternativt kan du reinstallere et 64 bit system og så opgraderer til flere ram.

Vi anbefaler aldrig at køre 32 bit – medmindre din computer er gammel eller har 2GB ram.

2. Samme type og mærke ram - meget vigtigt

I teorien og ifølge forklaringer rundt om på nettet har det intet at sige, men vi har erfaret noget andet.

Derfor fraråder vi at have 2 forskellige hastigheder, samt at opgradere hastigheden.

Dels er det meget lidt, du får ud af det, og dels vil du tit opleve, at computeren måske kører dårligt eller ustabilt med 2 hastigheder. F.eks. må du aldrig sammensætte 12.000s ram med andre hastigheder. Mange HP maskiner kan ikke køre godt bagefter. Dette er blot vores erfaring.

3. DIMM eller SO-DIMM

Den nemmeste måde at finde din ram-type og hastighed er at åbne din computer og se, hvad der står på dine ram. Her fremgår alle specifikationerne. De lange ram er DIMM, de korte SO-DIMM.

4. Hvor mange ram kan din computer trække?

Når det er gjort, er det vigtigt at finde ud af, hvad dit bundkort understøtter. Du kan ikke sætte 8 GB ram i en computer, hvor grænsen er 4 GB. Der kan ikke køres 2 gange 4 GB, hvis computeren kun understøtter 1 gange 8GB (eller omvendt). Det kan du se ved at slå din computer op. Ved stationære pc’er, slår du dit bundkort op, det er det nummer, der står i din faktura eller på selve bundkortet. Ved bærbare, kan du slå det op på producentens hjemmeside.

Læs desuden vores guide til at se forskel på numrene: Ram - Sådan skelner du mellem DDR navn og PC navn

Det er dog ikke altid, computeren vil godtage det ram, du køber. Vi anbefaler, at du holder dig til Kingston og Corsair - det er de to bedste kvalitetsmærker.

Vi hjælper gerne

Vi anbefaler altid at tage computeren med ned til din lokale computerbutik – de kan hurtigt slå det op og teste din maskine med det nye ram. Så slipper du for alt bøvlet selv.

Find os på Søndergade 16 i Hadsten.

Åbningstider: man-tor 9-17:30

fre 9-18 | lør-søn 10-14 | helligdage lukket

 

© Copyright 2018 - Hadsten Computer ApS - Søndergade 16 - 8370 Hadsten - CVR 32308503

Kontakt os på tlf. 61 30 38 66 eller kontakt@hadstencomputer.dk - Cookiepolitik